Marathon holdet

Thyholm Løbeklub arrangerer fællestræning frem mod Copenhagen Marathon. Skal du løbe dit første marathon? Løbe endnu et marathon og/eller har du lyst til (endnu mere) træning sammen med dine klubkammerater, så deltag i træningen med opstart først i december.

INFO

Dato: 13. maj 2018

Starttidspunkt: 9:30

Start og mål: Islands Brygge, København

Løbspris: 675 kr. (ved tilmelding før 22/4-2018)

Tilmelding: Individuelt

Transport: Fælles transport med tog (nærmere info følger)

Mere info: www.copenhagenmarathon.dk

TRÆNING

Fællestræningen er inspireret af Spartas fællestræningsprogram frem mod Copenhagen Marathon. Træningsprogrammet (link nedenfor) viser udelukkende det lange træningspas, dvs. dato samt antal kilometer. Disse træningspas er alle placeret søndag formiddag. Der er desuden indlagt et par motionsløb som (næsten) passer til distancen den pågældende weekend (se markeringer med rødt). Tommelfingerreglen er, at der i løbet af ugen løbes et tilsvarende antal kilometer som den lange distance om søndagen (dvs. hvis der står at du skal løbe 18 km om søndagen, så skal du i løbet af ugen have løbet 18 km, helst på to træningspas). Ruterne planlægges af Villy afhængig af vind og vejr. Tilmelding til info vedr. lokalitet og ruter, kontakt Villy Jensen på 4052 9030.

Opstart for fællestræning er den 3. december 2017. Startdistancen er 18 km, dvs. det forventes at man på forhånd kan løbe min. 15 km.

TRÆNINGSPROGRAM

Har du lyst til at deltage i fællestræningen frem mod Copenhagen Marathon 2018, så meld gerne tilbage til enten Villy Jensen [4052 9030] eller Esther Boll [6130 9916].